Kirkegårdsvandring

I 2021 var Kirkegårdsvandringen tilrettelagt umiddelbart efter indvielsen af det ny Maskinhus og graverfaciliteterne ved kirkegården, så vi kunne samles i det nyopførte maskinhus, og få en lille introduktion inden vandreturen.

Vores sognepræst havde valgt at fortælle en interessant, men overset lille historie fra Kirkegårdens tidlige år, nemlig om tyskergravene i kirkens Nordøstlige hjørne, som refereres herunder.

Kirkgården historisk og aktuelt

Hvis man ser på Ejby Kirkes beliggenhed får man øje på gårdene rundt om. Kirken er opført som landsbykirke. Ejby Sogn er i en gammel udgave af TRAP-Danmark karakteriseret som ”et anneks til Balslev (sogn)”, som i fordums dage var det største sogn arealmæssigt og dermed også blev ”hovedsognet”.

Graver Helle Jørgensen satte det i perspektiv med et lille historisk tilbageblik:

I 1801 var der 298 indbyggere i Ejby Sogn. I de følgende mange år skete der ikke de store forandringer: i 1850 var der 455. Men i 1865 sker der noget med åbningen i september måned af ”Dronning Louises jernbane”.

Herefter går det stærkt og indbyggertallet vokser i det gamle landsogn, der nu er blevet en stationsby med alt had dertil hører af erhvervsudvikling, befolkningstilvækst osv..

1901: 1076 indbyggere

1982: 1745 indbyggere

2021: 2223 indbyggere  (heraf medlemmer af Folkekirken:1881)

Befolkningstilvækst indebar også et pres på kirkegården. Den gamle kirkegård kunne ikke udvides og ved kirkesynet i 1869 valgte man at købe et stykke jord på 3 skæpper land tilhørende smed Hans Jørgensen, og udlagde det til assistenskirkegård.

I 1909 foreslår kirkesynet en yderligere udvidelse af ass. Kirkegården på 2500 kvadratalen og ved tiendeafløsningen næste år henlagdes en sum til dette formål.

I 1902 blev kapellet bygget.

I 1946 ”bifalder” kirkeministeriet næste udvidelse, købet af det sidste stykke kirkegårdsjord er i orden.

Man starter med at beplante stykket med graner som senere blev fældet og solgt som juletræer.

Det var først i 1966 at det siddende Menighedsråd besluttede, at lukke den gamle kirkegård som begravelsesplads for så senere at indrette den som anlæg. En medvirkende årsag var også den øgede støj, der kom fra trafikken fra Nørregade.

I dag

Der er 849 gravsteder på kirkegården.

Det fordeler sig mellem gravsteder med kister, urnegravsteder og stenplade i plæne.

Udviklingen går i retning af færre kistegravsteder og flere urnegravsteder, og det betyder, at der opstår store områder med ”tomme pladser”. Menighedsrådet drøfter løbende, hvordan man kan udvikle sidde områder, evt. ved permanent at inddrage nogle gravpladser, så der kan anlægges rekrative områder. Drøftelser med menigheden bl.a. på den årlige kirkegårdsvandring er inspiration hertil også.

Bevaringsværdige gamle gravsted samles:

Menighedsrådet og graveren har valgt at gemme gravsten som kan være af interesse for sognet. De samles som et LAPIDARIUM. Det er gravsten, hvor der står en profession på afdøde, eller de sten som er særlig smukt udført. Når man ønsker at graveren skal nedlægge ens gravsted skriver man under på, at man overlader alt på gravstedet til kirkegården og vi har lov til, at destruere sten mv.

En særlig opmærksomhed rettes der også i disse år mod biodiversitet, opsamling af regnvand og etablering af vandhul til dyr/insekter; insekthoteller områder der kan henligge med vild natur og engblomster, med plads til bier og insekter.

Jens Rothmann fortalte om flygtningegravene på Ejby kirkegård

(Referet her gennem en tidligere artikel om emnet)

Anden verdenskrig betød at der aldrig nogensinde før var så mange civile der blev berørt af en krig, og millioner af mennesker måtte i krigens sidste år, nu finde sig selv vandrende på Europas landveje, på flugt fra krig og nød. I løbet af krigens sidste år, ankom ikke mindre end næsten 245.000 flygtninge til Danmark, hovedsaligt fra det østlige tyskland, hvor de blev presset og drevet på flugt af den fremstormende sovjetrussiske hær. Der var primært tale om kvinder og børn, og så også en betydelig gruppe af ældre og syge – som for en meget stor dels vedkomne blev interneret i pigtrådsomkransede lejre, centrale steder her i landet.

Flygtningene blev dog ikke interneret i lejre lige med det samme. En meget stor del af de flygtninge som ankom i starten af 1945, blev først indkvarteret i skoler, gæstgivergårde, sports og fabrikshaller mm, rundt omkring i en lang række danske byer. Og det var ikke altid, til de lokale beboers begejstring eller billigelse, for det var jo stadigvæk fjendens børn og familie det drejede sig om, og det uanset om man var flygtning eller ej. Med udgangen af 1945, var de fleste tyske flygtninge dog blevet flyttet og indkvarteret i de centrale lejre og sidst i 1949, forlod de sidste tyske flygtninge Danmark og drog hjem til et endnu sønderbombet Tyskland.  

Flygtninge i Ejby

Ejby blev også berørt af den tyske flygtningestrøm, og i perioden fra den 18.til den 22. april 1945, ankom ikke mindre end 324 flygtninge til byen. På dette tidspunkt blev de af den tyske værnemagt indkvarteret på den Tekniske skole i Nørregade og på Gæstgivergården (der hvor REMA1000 ligger i dag), samt i dens stald og rejselade. Senere indrog man også skolens lokaler, ligesom de private lejligheder på centralskolen også blev brugt til at huse flygtningene.

Situationen var ikke populær. Man kunne ikke undervise skolebørnene på skolen længere, og undervisningen blev derfor for en tid henlagt til præstegårdens konfirmandstue og et lokale på skotøjsfabrikken på Jernbanevej (NU: Røde Kors Genbrug) , ligesom muligheden for at benytte sig af Gæstgivergårdens lokaler til fest og foreningssamling heller ikke lod sig gøre.

Det skulle dog ikke vare så længe inden, at også de tyske flygtninge i Ejby, blev flyttet til de centrale lejre i Jylland og allerede et lille halvt år tid efter krigens afslutning, den 22. november 1945 helt præcist, forlod de sidste flygtninge stationsbyen.

Hvad arkivet gemte - De glemte skæbner – flygtningegravene

Der er ingen spor i dag efter disse tyske flygtningen, men under oprydning i Ejby præstegårds arkiv, fremkom 9 dokumenter, som pludselig kalder historien tilbage.

Der er tale om nogle breve og følgeskrivelser, mellem primært kirken og den tyske Bundes Republiks kontor for krigsgrave (Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge), og alle brevene vedrører en række grave på Ejby Assistenskirkegård, tilhørende 4 flygtninge, som døde under deres korte ophold her i byen.  

Langt hovedparten af de flygtende, led under den hårde skæbne krigen og den lange og umenneskelige flugt, havde påført dem. De var for manges vedkomne underernærede, syge og svækkede da de endelig kom her til landet, ligesom at en meget stor var del, enten meget unge eller meget gamle. Især var første halvår af 1945 hård ved flygtningene i Danmark, og omkring september 1945 var dødstallet på over 12.500, hvoraf langt over halvdelen , de 7.300, var børn.

De fire flygtninge som døde under opholdet her i Ejby - alle i maj måned - var to mænd på henholdsvis 67 og 75 år, og to piger på henholdsvis 3 år og 1 måned.  Alle blev de begravet på Assistenskirkegården på Kapelvej, vi ved ikke præcist hvor idag, men formoder at de må have ligget på kirkegårdens nordre del.  

Omkring slutningen af 1950’erne begyndte den tyske stat, at indlede forhandlinger med de danske myndigheder om opretholdelse og vedligeholdelse af de tyske krigs- og flygtningegrave her i landet. Det Tyske kontor for Krigsgrave i Danmark sørgede for i samarbejde med de danske myndigheder og kirker, at indsamle så mange oplysninger om de afdøde som overhovedet, for central registrering, og ikke mindst for på den måde at sørge for, at deres skæbner aldrig skulle glemmes.

Omkring 1962 besluttes det så, at flygtninge og krigsgravene rundt omkring på de danske kirkegårde, skulle samles på færre og mere centralt beliggende kirkegårde i landet. Her på Fyn var der tale om kirkegårdene i Odense, Nyborg, Middelfart og Svendborg. Og sådan også for flygtningegravene på Ejby kirkegård. Den 3. december 1965, blev de fire grave flyttet til deres endelige hvilested på Assistenskirkegården i Odense, og dermed blev den sidste synlige minde om de tyske flygtninge i Ejby, fjernet for evigt. Alt hvad der er tilbage er som nævnt de 9 breve i præstegårdens arkiv, hvoraf det sidste, dateret til den 3.februar 1966, henvender sig til præsten og menighedsrådsformanden for Ejby sogn med ordene: ”..Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsoge takker Dem, også på de paarørendes vegne, hjerteligt, fordi De i 20 aar efter krigens slutning har draget omsorg for de tyske krigsgrave på Deres kirkegård.  Med højagtelse,  Volksbund Deutsche kriegsgräberfürsorge e. v. Bygningsstyrelsen. D.K  Stiebeling  ”        

Menighedsrådet takker deltagerne i kirkegårdsvandringen for interesse og stor spørgelyst, samt for gode bidrag til fortsat udvikling af kirkegården.

Kirkegårdsvandring vil blive arrangeret igen sommeren 2022