Onsdag 15. december 2021

Det Gamle Testamente Jeremias’ bog 31,27-30

Der skal komme dage, siger Herren, da jeg tilsår Israel og Juda med mennesker og dyr.  Ligesom jeg vågede over, at de blev rykket op med rode og revet ned, jævnet med jorden og ødelagt og led ondt, således vil jeg våge over, at de bliver bygget op og plantet, siger Herren.  I de dage skal man ikke mere sige:

Fædrene spiste sure druer,
og sønnerne får stumpe tænder.

Nej, enhver skal dø for sin egen synd; ethvert menneske, der spiser sure druer, får selv stumpe tænder.   

Nye Testamente Lukasevangeliet 1,57-66 Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn.  Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende.  Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias.  Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.«  De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,«  og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde.  Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig.  I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud.  Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette.  Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.