11. søndag efter trinitatis: 15. august 2021

Gudstjeneste i Ejby kl. 10:15 v Jens Rothmann

Tekstrække: Første række

 Farisæeren og tolderen - Julius Schnorr von Carolsfeld (født 26. marts 1794i Leipzig, død 24. maj 1872 i Dresden) tysk maler. Kilde bibelselskabet og Wikipedia

Salmebogen nr. 743

Nu rinder solen op

Tekst: Thomas Kingo 1674. Mel.: Nederlandsk visemelodi 1621/H.O.C. Zinck 1801  

1 Nu rinder solen op
af østerlide,
forgylder klippens top
og bjergets side;
vær glad, min sjæl, og lad din stemme klinge,
stig op fra jordens bo,
og med din tak og tro
til Himlen svinge!

2 Utallig såsom sand
og uden måde,
som havets dybe vand
er Herrens nåde,
som han mit hoved daglig overgyder:
hver morgen i min skål
en nåde uden mål
til mig nedflyder.

3 Han har i denne nat
med engleskare
mit hus og hjem omsat,
at ingen fare
har mig og mine ramt i nogen måde,
men jeg er frelst og fri
fra dødens mørke sti
og sjælevåde.

4 Min sjæl, vær frisk og glad,
lad sorgen fare!
Dit legems blomsterblad
vil Gud bevare:
Han vil i dag mig give kraft og styrke,
jeg i mit kald og stand
min Gud og Fader kan
tilbørlig dyrke.

5 Gud lægge hånd i hånd
med mig og give
sin gode Helligånd
mit kald at drive!
Velsign mig, Herre Gud, udaf det høje!
Gid jeg hver dag og tid
i Gud og i min flid
mig lader nøje!

6 Lad synden mig i dag
ej rent forblinde,
at jeg min Guds behag
kan ret besinde!
Men om min fod går vild og sig mon støde,
da vend, o Gud, mig om,
og gå ej straks til dom
for svagheds brøde!  

7 Du bedst min tarv og trang,
o Herre, kender,
tilmed er lykkens gang
i dine hænder,
og hvad mig tjener bedst i hver en måde,
du det tilforne ser.
Min sjæl, hvad vil du mer?
Lad Gud kun råde!   

Denne hellige lektie skrives i Jobs Bog: 

Jeg ville søge til Gud og lægge min sag frem for ham; han gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles. Han lader det regne på jorden, han sender vand over markerne. Han ophøjer de ydmyge, og de sørgende bringes i sikkerhed. Han krydser de snediges planer, så det, de sætter i værk, ikke lykkes. Han fanger de vise i deres snedighed, og de listiges planlægning viser sig forhastet. Ved højlys dag løber de ind i mørke, ved middagstid famler de sig frem, som var det nat. Han redder den ødelagte fra deres mund, den fattige fra den stærkes hånd, så der bliver håb for den svage, og munden lukkes på uretfærdigheden.

 Jobs Bog 5,8-16  

Salmebogen nr. 31

Til himlene rækker din miskundhed, Gud

Tekst: B.S. Ingemann 1845. Mel.: J.P.E. Hartmann 1852

1 Til himlene rækker din miskundhed,
Gud, din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2 Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3 Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4 Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Sl 36, 6-10 

* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: 

Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, I kom til tro. Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves.

Første Korintherbrev 15,1-10a  

Salmebogen nr. 398

Dybe, stille, stærke, milde

Tekst: Theodor Wilhelm Oldenburg 1840. Mel.: Johann Balthasar König 1738 Herre, jeg har handlet ilde 

1 Dybe, stille,
stærke, milde
Guddomsord fra Himmel-havn,
blidt de kalde
hjerter alle
i den gode hyrdes navn,
vidne om, hvad os er givet:
Jesus er vor vej til livet.

2 Frelser kære!
Tak dig være
for din nåde mod vor jord!
Tiden rinder,
verden svinder,
evig dog består dit ord.
Med dit ord din nåde varer,
er vort værn mod alle farer.

3 Drag de mange
sjæle bange
til dig ved din Helligånd!
Alle vegne
døden segne
for din stærke frelserhånd!
Før os an på livets veje,
før os ind til livets eje!
 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Lukasevangeliet 18,9-14  

Salmebogstillægget ”100 salmer” nr. 807

Den lange lyse sommertid

Tekst: Lars Busk Sørensen 1992  Melodi: Holger Lissner 1992  

1 Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smuk forvandlet til en smag
af kærlighed i brødet:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

2 Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb henover gruset:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

3 Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

4 Her har jeg da mit liv og bor
den korte sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og himmeriget kommer:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

NADVERSALMER  

Salmebogstillægget ”100 Salmer” nr. 848

Du har åbnet din lysende bue

Iben Krogsdal 2015 / melodi: Kristian la Cour  

Du har åbnet din lysende bue
du har skænket din himmelske bro
du har indviet brødet og vinen
så vi får hvad vi ikke kan tro  

Her hvor nogen har afgrund at skylde
har du ophævet tidernes nat.
Når vi ikke kan tilgive mere
har du sagt det for længst: alt forladt.

Salmebogen nr. 375

Alt står i Guds faderhånd

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1856. Mel.: Henrik Rung 1857/ Thomas Laub 1916  

1 Alt står i Guds faderhånd,
hvad han vil, det gør hans Ånd;
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.

2 Sikre på, vor arv og løn
er med Guds enbårne Søn,
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.

3 Fælles om hans liv og fred,
lys og kraft og herlighed,
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.