Ejby Kirke

Gudstjeneste 7. søndag efter trinitatis • Søndag d. 18. juli 2021 kl. 10:15

Tekstrække: Første række

Sognepræst Charlotte Juul Thomsen, Gelsted-Tanderup

Salmebogen nr. 750

Nu titte til hinanden de favre blomster små

Tekst: B.S. Ingemann 1837
Mel.: C.E.F. Weyse 1837

1 Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

2 Den kære Gud og Skaber den mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.

3 Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.

4 Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.

5 O du, som os velsigned og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!

Salmebogen nr. 747

Lysets engel går med glans

Mel.: C.E.F. Weyse 1837

1 Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.

2 Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.

3 Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.

4 Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.

5 Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.

6 Os har og vor Herre kær:
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.

B.S. Ingemann 1837. 

Anden læsning:

* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: 

Jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Romerbrevet 6,19-23 

Salmebogen nr. 392

Himlene, Herre, fortælle din ære

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1837.

Mel.: Pontoppidan 1740

1 Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære vise os,
hvad dine hænder formå.

2 Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.

3 Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.

4 Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

5 Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.

6 Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

Lukasevangeliet 19,1-10  

PRÆDIKEN

Salmebogen nr. 471

O glædelig dag

Tekst: Ivar Diderichsen Brinch (?) 1697. / M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1951.

Mel.: O kristelighed

1 O glædelig dag,
da Jesus gik under mit syndige tag!
Hvor må jeg dog sande, at Herren er god,
han gav mig sit hellige legem og blod
med søde og sande livsalige ord
ved nadverens bord.

2 Hvo ville da vel
anklage min salig benådede sjæl?
Hvo vil mig fordømme? thi Kristus er her,
som gør mig retfærdig og haver mig kær;
ham vil jeg og tjene med hjertelig lyst
og lyde hans røst.

3 Jeg gav ham min tro,
mit hjerte skal være Guds hellige bo,
ej nogen skal gøre den fæstning fortræd,
hvor Jesus er inde, der lyser han fred,
ej nøden, ej døden, ej yndest, ej had
skal skille os ad.

4 Så skal jeg engang
vel blive fuldkommen og synge min sang
som Himmerigs borger blandt englenes trop,
hvor troen og håbet de hører da op,
men kærlighed bliver i glæde og fred
evindelig ved.

Nadversalme 

Fra salmebogstillægget 100 salmer nr. 848

Du har åbnet din lysende bue

Iben Krogsdal 2015 / melodi: Kristian la Cour

Du har åbnet din lysende bue
du har skænket din himmelske bro
du har indviet brødet og vinen
så vi får hvad vi ikke kan tro 

Her hvor nogen har afgrund at skylde
har du ophævet tidernes nat.
Når vi ikke kan tilgive mere
har du sagt det for længst: alt forladt. 

Salmebogen nr. 163

Fuglen har rede, og ræven har grav

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1856.

Mel.: Thomas Laub 1921

1 Fuglen har rede, og ræven har grav,
sneglen bær' huset på ryggen,
stodderen han har kun pose og stav,
leder om lejet og lykken;
så går vor Herre med nådens ord
husvild og fattig omkring på jord.

2 Dengang vor Herre gik synlig omkring,
kaldte på alle de trætte:
Kommer og slår om Guds nåde en ring,
da får I hvilen den rette!
utak han fik mod al ret og skel,
til han på korset blev pint ihjel.

3 Men hvor han banker på port og på dør,
altid med ordets guldhammer,
dér kommer glæde, som aldrig kom før,
ind i de mildes lønkammer;
dér går til hjerte med englelyd
nåden og freden med Himlens fryd.

4 Fuglen har rede, og ræven har grav,
sneglen bær' huset på ryggen;
verdsligt vor Herre har intet deraf,
han har dog livet og lykken,
deler dem ærligt med hver, som tror:
Ånden og livet er i hans ord.

Luk 9,58