På søndag er der gudstjeneste i Balslev kl. 14.00 med sognepræst Lars Højland fra Indslev-Brenderup pastorat. Der er ikke gudstjeneste i Ejby.

Denne søndag er 1. søndag i fasten – og de to kommende søndage er så henholdsvis 2. og 3. søndag i fasten. Det er i kirkeåret perioden frem mod Palmesøndag d. 28. marts og påsketiden der følger lige efter.
Prædikenteksten til 1. søndag i advent er i ulige år fra den første række (optrykt i salmebogen, bagest) – og under evangeliet har vores præst, Jens Thue Buelund, skrevet en lille introduktion, som sætter evangeliets tekst i en sammenhæng med vores hverdagsliv.

God læselyst – god søndag – og fortsat god ”faste!”

Billedet er tegnet af Joachim Skovgaard fra Bibelske Billeder, 1925. Teksten: ”Da siger Jesus til ham:” Vig bort, Satan! Thi der staar skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene” Matt. 4.10.

1. søndag i fasten. 21. februar 2021

Tekstrække: Første række

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.'« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matthæusevangeliet 4,1-11

Jens Thue Buelunds skriver med udgangspunkt i evangelieteksten:
Som døbt skulle man tro, at Jesus bare er klar til at gå ud og brede Gudsrige ud i verden. Men der er et ”på forhånd” mere, Han må forholde sig til inden sin livsoprettende og livsmodsgivende gerning. Det er fristelsen – den djævelske fristelse til at blive brødkonge, sikkerhedsgarantigiver og rigdoms- og lykkebringende verdenshersker som kejseren i Rom.

Brød alene er ikke alle problemers løsning for os mennesker; problemet stikker langt dybere – ned til at ville gøre fortræd på alt det, der ellers er Skaberens mening med os. Kun en helt ny kærlighed i vores bryst kan være med til at løse de problemer, vi har med at leve sammen: både sult, krig, uret, vold, forurening, klima og lige nu pandemien. Brød alene gør det derfor ikke. Nej; der er ingen genvej til Guds rige. Vejen hedder ny kærlighed – den, som Gud kan skabe i os med sit ord.

Jesus vil heller ikke bevise sin Gudsriges-gerning med et fikst og færdigt sikkerhedsnet under sig og os alle. Et bevis på, at Han er Guds Søn kunne Han ikke mindst have givet, da Han hang på korset og folk nedenfor det råbte til Ham, at Han jo bare kunne stige ned fra korset, hvis Han var Guds Søn. Men Jesus giver ingen tvingende beviser på sig selv. Han, som er Gudskærligheden, Han søger på samme måde vores kærlighed, og derfor vil Han have os frivilligt.

Og verden kan endelig ikke frelses med kostbare gaver – ikke engang så fine gaver som rigdom og lykke til enhver. Det eneste, der kan frelse verden, er den guddommelige kærlighed, der giver sig selv som gave. Den guddommelige kærligheds to udstrakte arme. Den kærlighed, som tåler alt, tror alt, udholder alt. Den er sikkert i sidste ende mere allestedsnærværende – til hver en tid – end et imponerende, men meget skrøbeligt kejserrige.

Der er ingen genveje. Hverken brød eller skudsikre beviser eller rigdom og lykke er vejen til Guds rige. Der er kun én vej: Gennem Jesu Kristi opofrende kærlighed. Det var den vej, Jesus skulle gå, og Han valgte at gå den som den fattige og hjemløse Frelser, der ikke havde noget at hælde sit hoved til.
Ja, lad os ty til den Kristus, som ikke har villet være her som den, der regerer ovenfra, men som den, der elsker nedefra. Derfor kan vi tro, at Gud holder os fast, dér hvor vi selv svigter og falder fra – falder fra for brød, beviser eller alverdens herligheder, som gør, at vi ikke kan svare Gudvelbehageligt kærligt igen på Guds kærlighed til os. Må Guds Ånd hjælpe os til en sådan gensidigt udvekslende, elskende Gudstro.