Søndag d. 31. januar hedder i kirkeåret: Septuagesima søndag. Det kommer fra LATIN og betyder 'halvfjerdsindstyvende' - 'dag' (før påske). I kirkeåret er det den 9. søndag før påske. Denne og de følgende to søndage indleder fastetiden, der i egentlig forstand først begynder efter fastelavnssøndag, i den katolske kirke først med askeonsdag.

Sognepræst Jens Thue Buelund fortæller under søndagens evangelietekst hvad det kan være en rigtig god idé at holde øje med, fordi evangeliet også taler direkte
ind i vor tid. Hjælpsomt, uanset om man har tænkt sig at komme i kirke på søndag.

Arbejderne i vingården. Maleri af Christian Wilhelm Ernst Dietrich (tysk kunstmaler 1712-1774). Kilde: Wikimedia Commons.

Søndag septuagesima - 31-01-2021 - Tekstrække: Første række

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« 

Matthæusevangeliet kapitel 20, vers 1-16

Sognepræst Jens Thue Buelunds for-bemærkninger til evangelieteksten:

Nu kommer vi ind i fastetiden, hvor det kristne menneskesyn er meget i fokus. Det gælder også mennesket i mødet med eller konfronteret med Guds rige. Vi begynder med lignelser som billeder på menneskesynet i Guds rige. Vi må spejle os i disse lignelser og lade os forvandle – lidt efter lidt – i forhold til målestokke, vi ellers omgiver os med i vores dagligdag. 

I teksten til på søndag giver vingårdsejeren alle arbejdere eller daglejere én denar for deres arbejde på hans gård uanset om de måtte have arbejdet én time eller en hel dag. De sidste bliver aflønnet først og bliver glade for den ene denar, som kan brødføde en hel familie en hel dag. Derimod kan de først antagede, som har arbejdet den hele dag, ikke forstå, hvorfor de så ikke får mere. Men, som vingårdsejeren siger til en af dem: ”Blev vi ikke enige om den ene denar, og er dit øje ondt, fordi jeg vil være god?”. Får god optræden og gode hensigter noget dårligt op i os mennesker, kan vi umiddelbart spørge os selv ved denne spørgende bemærkning fra ejerens side.

Ved at lønne daglejerne ens gør vingårdsejeren dem alle lige med sig selv; for dermed siger han: ”Du er ikke din løn værd. Du er meget mere værd; du er menneskeværd som skabt i Guds billede.”

I Himmeriget eller i Guds rige hersker der ligeværdighed – helt og fuldt. Den værdighed kan ikke gradbøjes. Det er en ligeværdighed, som bunder og gælder i fødslens underfulde, løfterige begyndelse. Guds rige er altid begyndelse. Derfor lønnes hver af lignelsens arbejdere ens, uanset hvornår hver enkelt er begyndt; for det er begyndelsen, som er vigtig – vigtigere end arbejdsindsatsen.

Det er da evangeliets glædelige og forunderlige besked: Du er noget særligt; du er Guds udvalgte, hellige og elskede, Guds underfulde skabning. Du er din egen begyndelse, da du kom til verden, men også hver dag – hver dag på ny – i det private og offentlige liv. Du er fællesskabets betroede medarbejder i kraft af den værdighed, Gud har tildelt dig og enhver af os.

Sognepræst Jens Thue Buelund, Ejby Kirke

28. januar 2021