Filmklubben - 12. oktober kl. 19.00

Filmklubben - 12. oktober kl. 19.00

Filmklubben - 12. oktober kl. 19.00

# Nyheder

Filmklubben - 12. oktober kl. 19.00

Jesus goes to Hollywood - part # 54

Torsdag d 12. oktober 2023 kl. 19:00 – ”Mary Magdalene” (2018) 

2 timer

Hvad er den sande historie om Maria Magdalene? Var hun den kvinde som Jesus reddede fra at blive stenet for utroskab. Eller var hun en prostitueret som blev en del af inderkredsen omkring Jesus? Var det hende som Jesus helbredte fra en dæmonbesættelse? Eller var det hende som den første dag i ugen, skulle være med til at salve Jesu døde legeme. I hvert fald var det hende, der var til stede ved hans korsfæstelse, - ligesom det var hende som var den første til at møde ham efter opstandelsen. Og måske meget meget mere. For ligesom beretningerne om Jesus er mangfoldige i Det Nye Testamente – lige så sporadiske, modstridende og mangelfulde er beretningerne om Maria Magdalene. Så hvem var hun egentlig? Hvad kom hun fra – og hvor kom hun fra? Hvad gjorde hun? Og hvorfor, har hun på trods af de fragmentariske beskrivelser af hende i Biblen, så dog alligevel sat et så stort aftryk i eftertiden som kvinden alle kender navnet på.

Se aftenens film forsøger at give dens bud på en række af alle disse her spørgsmål – om hvem Maria Magdalene var. Jeg vil ikke på nogen som helst måde, som jeg plejer, give en teaser resume – for så afslører jeg for meget på forhånd, - så det skal I selv have lov til at opleve. Men ingen tvivl om, at Maria Magdalene i denne her film, bliver lang mere fremtrædende end vi normalt er vant til, i den kirkelige dogmatik. Måske er det, mere sandheden om kvinden fra Magdala? Det må stå hen til diskussion efterfølgende. Fakta er, at denne her film har delte vandende da den kom frem i 2018, - for der blev rokket ved noget og andre vil nok sige, at Dan Brown ikke har levet forgæves, ej heller Lars Muhl, eller gnostiske evangelier. Men som sagt, jeg vil ikke sige mere. Kom selv og se!

Nuvel jeg vil ikke stikke blår I jeres øjne; men denne her film, er ikke nogen tju-bang film. Den er langsom! Men flot – og langsomt kravler den så ind i kroppen og sindet på én – og man ender med at blive opslugt og den er hamrende flot – smuk – dyb og anderledes, - så man i sidste ende lader sig dybt betage. Så prøv at dukke op, - måske oplever du det samme – eller måske det modsatte – det kan kun prøves ved at prøve.

Så kom i filmklubben – hvor alle velkomne i mørket. Prisen er det samme som altid – 25 kr. – og der vil selvfølgelig også være kaffe og kage og popkorn til ganen.

(559) Maria Magdalene – International dansk trailer 1 (Universal Pictures) HD – I biografen 22. marts - YouTube

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed